Det hele begyndte med....

I vores familie, som består af Dorte og Mikkel som er 30 år, har vi nu haft ruhåret gravhund siden 1996. Vi var lige flyttet til Jelling og Mikkel ønskede sig inderligt en hund. Vi kendte lidt til ruhåret gravhund i forvejen, da min moster har haft 3 forskellige. Så vi købte Freja og hun blev et meget, meget kært familiemedlem.

Da Freja var ca 8,5 år var jeg for første gang til en hundeudstilling sammen med en kollega. Det var i Vejen. Hvor var der mange gravbassser. Pernille, som har en glathåret, stod ved deres ringside og jeg stod ved de ruhårets ring. Jeg kom i snak med flere - fik bla. spurgt om Freja var for gammel til at vi fik en ny unghund osv. Freja er meget speciel og det kunne evt. blive et problem for hende at accepterer en ny hund. Alle sagde det ville være en rigtig god ide at få nr. 2 hund, at Freja ville få hendes ungdom igen og alle havde gode erfaringer med at have flere hunde uden problemer. Det var iøvrigt første gang jeg mødte Ninna fra Kennel Gravmand og jeg så hendes Sako for første gang. Da jeg gik derfra havde jeg sommerfugle i maven og var jeg klar til at få en ny lille hvalp, men jeg måtte lige tænke mig om. Det gjorde jeg så indtil sommeren 2005, hvor jeg for første gang kigger på DGK hjemmeside og ser hvalpelisten.

Jeg ringede til Tove Petersen i Vejle som havde hvalpe efter Futte og Sako von Ossinuss og vi aftalte jeg skulle komme på besøg d. 4/7-05. Jeg var stadig i tvivl om Freja nu ville tage pænt imod en lille ny, men der skete jo ikke noget ved at kigge. Nej, det skete der ikke noget ved - der gik lige nøjagtigt få minutter, så var jeg solgt! Der var 8 hvalpe på 5 uger og jeg kunne vælge en af 5 tæver. Hvordan gør man det? Joh, jeg satte mig i midten af dem, jeg var temmelig forvirret, men pludselig var jeg ikke i tvivl og valgte Tilde ud. Tove gav hende en lille snor om halsen, så jeg kunne kende hende fra de andre. Jeg havde valgt en baby - hun skulle blive min. Inden jeg gik derfra, gav Tove hende lidt neglelak på poten, så jeg ville være sikker på, at det var hende jeg fik med hjem, når den tid kom.

Jeg havde nu bestilt en hvalp og hun var allerede kommet ind under huden på mig - jeg måtte se hende igen og igen og igen. Så jeg tilbragte mange timer hos Tove og Jan i de efterfølgende uger. Sikken en gæstfrihed jeg oplevede - det er bare de dejligste mennesker man kan forestille sig.

Endelig kom dagen, hvor Tilde var blevet 8 uger og hun skulle med hjem. Puha, hun græd hele vejen hjem i bilen. Freja blev ikke ovenud lykkelig over bæstet - brummede lidt, men accepterede hende. Tilde fulgte efter Freja overalt og efter nogle dage gav Freja sig og de sov i samme kasse. Hvor var det dejligt at have to hunde - jeg brugte dage på bare at kigge på dem. Ret hurtigt lærte Tilde at gå små ture i snor - hun tøffede bare efter Freja og det gik vældig fint. Jeg oplevede også Frejas hengivenhed overfor Tilde, f.eks når Tilde var våd, slikkede Freja hende tør. Det blev Freja ved med, selvom Tilde blev voksen. 

Jeg gik til hvalpemotivation i DCH og Tilde elskede at samarbejde. Hun kiggede uafbrudt på mig, som om hun sagde, hvad skal vi nu!

Da Tilde var 7,5 mdr. var vi til første ringtræning i DGK, Østjylland.

Vores første møde med Gravhundeklubben i Østjylland

Jeg havde stadig kontakt med Tildes opdrættere Tove og Jan, som iøvrigt selv havde beholdt en søster til Tilde og de havde fortalt mig en del om alle de aktiviteter der forgår i DGK. Vi skulle på udstilling, sagde de - ja, det skulle vi. Men først skulle vi øve lidt ringtræning, så Tove hentede mig i Jelling og vi kørte til Skanderborg, hvor ringtræningen foregik. Her fik jeg mit første kendskab til de dejlige mennesker der er i DGK Østjylland. Ninna og Svend, Petra, Henk og alle børnene, Frank, Peder, Finn, Jørgen og Susanne, Majbritt, Jesper og Pia, ja jeg kunne blive ved. En helt ny verden åbnede sig for mig - det var helt vildt. Alle var så positive og hjælpsomme og jeg lærte en masse om min hund. Det var meningen at Tove og jeg kun skulle komme der et par gange, men vi blev begge så glade for at være med, så vi var der hver eneste mandag til træning og hyggelig samvær.

Den sidste aften til træning, lavede Svend og Petra en lille konkurrence om, hvis hund der gik og stod bedst til ringtræningen. Der var ca 40 hunde og vi blev prikket ud en efter en. Tilsidst var der kun 3 tilbage, en langhåret, en glathåret og så Tilde. Og Tilde vandt. Jeg var stolt som en pave. Min lille babyhund blev valgt som den bedste. Jeg fik en flaske rødvin - den bedste præmie jeg nogensinde havde fået - og Svend og Petra fik et stort knus.

Vores første udstilling

Ja, vi kom til udstilling. Det var i Stouby d. 11/3-06. Tove og Jan havde Mini med og det var med stor spænding og mange sommerfugle i maven, at Tilde og jeg også skulle deltage. Hun var meldt til i unghundeklassen - bare 9,5 mdr. Tilde havde ikke været så begejstret for ringtræningen - ville helst gå med næsen i jorden, så det var jeg klar over ville kunne blive et problem; men jeg havde heldigvis fået en masse gode råd af bla. Majbritt, så vi måtte gøre det så godt vi kunne.

Vi skulle vente længe - jeg turde ikke rigtigt gå nogle steder, for hvis nu...., så jeg fik slet ikke set nogle af de andre hunde. Tilde sad bare hos mig og hyggede sig. Hun har et roligt gemyt og er nem at have med. Endelig blev det vores tur. Vi skulle heldigvis gå lige bag Tove og Mini, så det var en fin rettesnor - vi gjorde bare som dem. Tove havde Mini på bordet og bag efter skulle hun gå lidt rundt med hende. Imens havde jeg sat Tilde op på bordet og prøvede at få hende til at stå pænt. Mini fik en første præmie - super og så var det Tildes tur. Dommeren kiggede lidt på hende, spurgte til hendes alder og bad mig derefter gå lidt rundt med hende. Snak til din hund, sagde han. Tilde gik lidt med næsen i jorden, men hun stod vist meget fint. Så talte dommeren med skriveren og mit hjerte stod næsten stille. Det var så spændende. Men Tilde fik et rødt bånd og en lille pokal. Puha - det var dejligt. Og især at begge tøserne fik en første præmie. Dernæst skulle alle med første præmie i ringen igen - vi gik et par omgange og så blev der sagt tak for idag. Det var bare så fint. Tænk sig at få en første præmie allerførste gang vi var afsted - mere heldig kunne vi vist ikke være. Så vi havde en rigtig hyggelig dag bla. med Ejna, Kjeld og Niko som var kommet helt fra Esbjerg. Niko klarede sig også fint - fik første præmie og blev førstevinder med CK - super.

Sportræning

Sportræning, Ja det er lige noget for en gravhund, sagde Tove, så det skulle vi være med til. Jeg anede ikke noget om spor overhovedet, men der var 3 gange træning i gravhundeklubben, så det meldte Jan med Mini og jeg med Tilde os til.

Første gang blev vi delt op i nogle hold og derefter gik vi ud på en mark og lagde spor for hinanden. Jeg anede ikke, hvad det her handlede om, så jeg greb Frank - han måtte hjælpe mig! Og det gjorde han. Vi fik lagt et spor og bagefter gik vi ind i laden, drak kaffe og fik informationer vedrørende sporlægning osv. Efter en times tid skulle vi så prøve at gå et spor med vores hunde. Mon nu Tilde kunne finde ud af det? Det tog hende lidt tid at komme igang - ville gå tilbage til start, men pludselig gik det op for hende at sporet fortsatte og hun fulgte det fint. Hun blev 2 gange distraheret af andre hunde, men med lidt hjælp, fandt hun vildtdelen. Frank roste hende og lod hende bære vildtdelen tilbage - hun var ikke særlig glad for at skulle aflevere det.

Næste gang vi var til sportræning, skulle vi gå et spor i skoven  og nu var det jo spændende om Tilde ville kunne bruge hendes erfaringer fra sidst.

Vi lagde igen spor for hinanden og tog derefter ned til klubhuset og drak kaffe. Der var lige noget med en bil der sad fast i sneen, men det er en anden historie. Da vi kom tilbage til skoven, gik Frank igen med mig på sporet. Tilde vidste godt at hun skulle følge sporet, men da hun kom til en grøft, kunne hun ikke regne ud, at sporet fortsatte på den anden side og hun måtte have lidt hjælp; men ellers gik det fint. Der var faktisk lidt for nemt for mig, da der lå sne og jeg kunne se sporet. Oplevede derfor ikke tvivlen, om hun nu var på rette vej.

Sidste træning var igen i skoven og vi lagde et spor til Tilde, hvor hun skulle over en bæk to gange. Igen var der sne, så ingen problemer for mig. Tilde var helt klar og gik fint på sporet indtil hun kom til den første bæk. Her måtte hun have lidt hjælp - gik over og fortsatte. Ved næste bæk tøvede hun ikke et sekund - gik over og fandt derefter vildtdelen. Hun var bare så dygtig.

Kort efter sidste træning, skulle vi tage stilling til om vi ville op til sporprøve på Ørumgård d. 1/4-06. Jeg var meget i tvivl. Syntes 600 meter var langt for så lille en hund (10 mdr.) og jeg var stadig usikker på min rolle som sporfører - ville jeg kunne forstå hende og hjælpe hende på banen igen, hvis hun kom væk fra sporet osv.

Jeg læste lidt litteratur om sportræning og lagde 5-6 spor i Jelling skov. Jeg blev faktisk helt bidt af det. Det var skønt at se sin hund arbejde og Tilde kunne li det.

Men sporprøve - det blev ved med at poppe frem i mit hovede, så jeg tog en snak med Frank og besluttede mig derefter for at melde til. Jeg kunne jo kun lære af det og gik det galt, var det nok også sket for andre før mig.

Sporprøve v. Ørumgård d. 1.4.2006

Som altid når jeg skal noget med gravbasserne, er jeg afhængig af at køre med nogle og denne gang var det Jørgen og Susanne fra Herning, som lige kom forbi Jelling og tog mig med. Det var tidligt, for Jørgen og Urban skulle starte Elite klasse og de var nogle af de første der skulle gå spor. Vi kørte til spejderhytten i Stouby, hvor vi skulle have base. Vi fik kaffe og rundstykker - hyggeligt - og derefter tog de første afsted. Der var spænding i luften og min mave snørede sig vældig sammen. Efter noget tid kom de første tilbage og flere tog afsted. Omkring ved 11-tiden skulle vi afsted. Vi var en flok der kørte til skoven ved Ørumgård - det var der jeg havde trænet, så det kendte jeg. Jeg kørte med min sporlægger Curt derud og på vejen fortalte han gode og sjove historier om hans og Kirstens gravbasser - Krumme og Luis. Rikke Rasmussen skulle være dommer for den flok som jeg var sammen med og hun tog med et par andre til deres spor. Så havde jeg lige tid til at lufte Tilde. Da hun kom tilbage, gik hun, Curt, Tilde og jeg hen til stedet, hvor vi skulle starte. Jeg fik lige fortalt Rikke at jeg var ny i faget og lidt i tvivl om min rolle som sporfører og vi fik lige aftalt, at Rikke bagefter ville fortælle mig, hvad jeg evt. kunne gøre anderledes.

Og så gik Tilde igang. Hun gik på sporet lige med det samme - tog det første knæk uden problemer. Ved næste knæk ringede hun ganske kort, men var på igen. Jeg bemærkede ikke, hvor afhoppet var - Tilde gik målrettet. Ved første grøft, gik hun lige over uden at tøve. Ved tredie knæk var hun stadig sikker - vi fulgte bare efter. Hun skulle nu over en bred skovvej - her tøvede hun lidt, men fulgte derefter sporet - stadig meget målrettet. Hun kom ned i sumpet område, hvor hun ringede kort og derefter tog hun fjerde knæk. Kort derefter fandt Tilde vilddelen. Jeg troede simpelthen det var løgn. Tilde havde gået et fantastisk spor - det tog 15 min. og hun fik ingen hjælp overhovedet. Jeg var så glad og stolt over hende, at tårerne løb ned af mine kinder. Curt og Rikke fik begge et knus - Rikke blev vist også lidt rørt! Rikke skrev kritikken, hvor hun bl.a. skrev, at Tilde er en fantastisk hund med stor sporglæde. Desuden sagde hun, at Tildes præstation ville give hende en første præmie.

Jeg var helt oppe at køre - kunne slet ikke forstå det. Hvor var det bare en dygtig hund jeg havde fået. Da Curt og jeg kom tilbage til spejderhytten kom Ninna med det samme og spurgte, hvordan det var gået. Jamen, det er gået godt sagde jeg - hun får vist en første præmie. Og så røg vi hinanden om halsen og hylede begge to. Hvor var jeg stolt af min lille hund. Og hvor blev jeg drillet af de andre. De var sikre på at jeg nu kunne gå på vandet.

Tilde fik 68 point, blev bedste yngste ruhåret, samt yngste hund med første præmie.

Urban fik en flot tredie præmie.

Sikken en dejlig dag. Jeg kan stadig, når jeg lukker øjnene, fornemme at jeg går bag ved Tilde og at hun bare har helt styr på, hvad hun laver. En dejlig fornemmelse! 

Vi mødes ved graven hver onsdag

Man skulle tro det var sørgeligt, men det er det slet ikke - tværtimod.

Men som Tove sagde, så starter gravtræningen - lige noget for en gravhund. Så det måtte vi jo med til. Tilde og Mini skulle i babygraven og møde Mikkel ræv for første gang. Det var Frank der stod for babygraven. Tilde kom ind først. Frank havde taget ræveburet op, så Tilde kunne se den og Tilde gøede helt vildt. Så satte han rævburet ned i graven og meningen var så, at Tilde skulle kravle derned. Men det ville hun ikke. Så lukkede han Mini ind til babygraven og så skal jeg love for, at Tilde kom ned i graven. Hun ville ikke stå tilbage for nogen - slet ikke hendes søster. Hun lå længe foran ræven og gøede. Mini kravlede også ned i graven og gøede voldsomt. Efter nogen tid, gav vi dem snor på og tog dem med ud igen. Tilde blev ved - hun ville derind igen.

I løbet af de næste uger, var Tilde i babygraven flere gange, men hun bed så voldsomt i i buret til ræven, at Frank var bekymret for hendes tænder. Hun skal have større udfordringer, sagde han, så næste onsdag skulle hun i den store grav.

Første gang hun var i den store grav, havde der været mange kampe hund/ræv imellem og der var mange dufte, så Tilde skulle ikke nyde noget. Peder tog det stille og roligt, sagde vi ikke skulle presse hende, så hun stod bare ovenfor ræven og gøede. Det var helt fint, sagde Peder. Han bad os om at komme lidt tidligere næste gang, så Tilde kunne komme i graven som en af de første.

Det gjorde vi så og denne gang kom Tilde fint i graven. Der var stadig 2 gafler for - hun skulle ikke have en over næsen af ræven endnu. Hun begyndte nu at forstå, at hun skulle skifte.

I onsdags prøvede jeg så at tage den gamle hund Freja med til gravtræning. Hun er 10 år og har aldrig prøvet at blive brugt på den måde før. Det var lidt med spænding, for hun kan godt hyle meget, når hun ser andre hunde og virke gal på dem, hvis de vil snakke. Men vi satte hende i babygraven og hun var bare helt op at køre – hun ville have fat i ræven. Hun ville æde hele ræveburet og prøvede at grave under buret. Hun syntes det var rigtigt sjovt. Da jeg tog hende ud, blev hun ved med at ville derind. 

Freja blev ved og ville ind til ræven, så efter aftale med Peter, satte vi hende i den store grav –  med 2 gafler og så gav hun den bare hele armen. Ej, hvor hun hyggede sig. Og da hun kom ud, var hun helt fyldt af oplevelser og så rolig. Ja, hun var træt, men det var også en mental påfyldning. Hele aftenen var hun rolig – sagde ikke en lyd til de andre og vil hilse på alle. Så igen ser jeg vigtigheden af at vores hunde bliver brugt til det de er så gode til og i det hele taget bare bliver stimuleret. Det bliver en helt anden hund. Næste morgen kom hun springende imod mig som en lille hvalp – som om hun ville sige – hvad var det der skete i går. Hun skal med igen. Kommer ikke til prøver – det er ikke så vigtigt. Bare hun har det sjovt. Jeg er sikker på at det vil forlænge hende liv – det vil i hvert fald gøre det sjovere

I dag er det Tilde`s fødselsdag

31/5-06

I dag er det Tilde`s fødselsdag - og Mini`s - og Mille`s - et år bliver de alle 3. Tove havde fået den fine ide, at vi skulle have flag, lys og kage med til gravtræning, så det gjorde vi. Hun havde brugt flere timer på bagværket og det var bare så fint.

Vi var mange til grav- og ringtræning og der var en hyggelig stemning. Tilde var noget utålmodig - hun ville bare ind til ræven, men måtte vente på hendes tur. Det var træls - især når man har fødselsdag. Endelig blev det hendes tur og hun røg lige ned i graven og gav ræven et ordentligt fur. Hun skiftede fint og var helt op at køre. Peder løftede lidt på gaflen - det var første gang der var kontakt med ræven - men det tændte hende kun endnu mere. En dygtig lille hund med stor, stor selvtillid - sir`Ninna.

Så blev det kaffetid og vi samledes udenfor klubhuset. Vi havde pyntet med flag, så det så festligt ud. Der blev snakket, grinet og pjattet. Så var det jo lige at jeg fik så stor lyst til at sige et par ord til Jan og Tove og hvad sker der så - jo, jeg blev så rørt og fik ikke sagt et ord - pinligt. Men siges - det skal det, så det gør jeg nu.

Jeg er Tove og Jan dybt taknemlig for, at jeg lige netop kom forbi deres vej, da jeg fik Tilde. Hvad dette år har givet mig af glæder, kan næsten ikke beskrives. Og det ville ikke kunne have ladet sig gøre, hvis det ikke havde været for Jan og Tove. Først fik jeg lov til at købe Tilde hos dem, dernæst åbnede de fuldstændig deres hjem for mig - jeg kunne komme, når jeg ville. De henter mig hver eneste gang vi skal til gravtræning og kører mig hjem igen. De er de første der glæder sig med mig, når det går godt med Tilde.

Jeg er dem dybt taknemlig, for uden dem, ville alt dette, som jeg er så glad for, aldrig kunne lade sig gøre.

Endnu en hyggelig aften til gravtræning er slut. Jeg håber der kommer så mange, mange flere.

Sommerfest i Ørum 2006

Så kom dagen for sommerfesten. Den havde jeg læst og hørt rigtigt meget om, så vi glædede os naturligvis. Vi tog lidt forskud på festen dagen i forevejen, da vi var nogle stykker som sammen med udvalget, var med til at stille telte op og gøre klar. Det var en hyggelig aften. Vi grillede aftensmad og Mona-Lisa og hendes mand havde lavet et bål til os -det var jo Sankt Hans aften. Vi sluttede af med guitarspil og sang - det var vist ikke for kønt - men BLUE MOON, den kan vi snart!

Tilbage til sommerfesten. Tove kom og hentede Tilde og jeg. Vejret var fint - det så ud til at ville holde tørvejr. Da vi kom til Ørumgård, var der allerede kommet en del. Vi fik slået stole op op fik gang i kaffe og rundstykker. Der kom flere mennesker og hunde, ja, jeg ved ikke, hvad vi nåede op på, men jeg tror helt sikkert, vi var flere end hundrede børn og voksne.

Svend bød velkommen og aktiviteterne gik igang. Nogle var i ringen og blev bedømt  af "dommer" Jenny fra Kennel Charletan. Den bedste hund i hver race, samt den bedste hund af alle, skulle findes.

Tilde skulle i graven som en af de første hunde. Hun var meget ivrig - kunne næsten ikke vente og da hun kom ind til graven, løb hun lige op til hjørnet for at se om ræven var der og så kravlede hun ned i graven og gav ham et ordentligt fur. Hun lå tæt på ham, skiftede fint flere gange, men angreb kun fra den ene side. Det var ikke så godt, men hun syntes det var sjovt.

Alt imens vi ventede på at skulle i ringen, gik vi rundt og snakkede med alle mulige mennesker. Nogle kendte jeg og andre mødte jeg for første gang; men stemningen var helt i top. Der blev grinet og pjattet, der blev snakket hund, udstillinger, prøver og alt muligt andet. Og vores hunde fik hilst på hinanden og fik delt hundeoplevelser. Det var bare så hyggeligt.

Så kom tiden, hvor de ruhåret skulle i ringen. Vi var mange, så dommeren tog hannerne først og derefter skulle Tilde ind. Vi skulle først gå nogle omgange - Tilde gik bare så flot. Vi fik alle en fin og seriøs bedømmelse af Jenny - hun ved vist godt, hvad hun snakker om. Tilde fik en første præmie og blev idag valgt som bedste ruhåret hund. Det var dejligt. Bagefter skulle den bedste hund af alle vælges og her blev det Jens` sorte glathårede som vandt.. Det har jeg aldrig prøvet før, sagde Jens, som bare blev så glad. Tilde blev nummer 2 og en langhåret blev nummer 3. Så Tilde fik den fineste pokal - og den må vi beholde! Jeg er altså stolt af Tilde, men jeg syntes også, hun er meget, meget smuk.

Så var det børnenes tur til at gå med hunde i ringen og det var sjovt. De gik bare så fint med deres hunde - både store og små og flere var faktisk rigtig gode til det. De var alle vindere og alle fik en is, men den store vinder blev Marlene med Mille - Tildes søster. Marlene fik en vandrepokal og hun var ved at revne af glæde. Godt gået.

Petra, Tove og jeg blev kaldt i ringen og Ninna fortalte at vi havde ordnet klubhuset. Vi fik blomster, chokolade og rødvin - det var alt for meget - det havde du ikke behøvet, Ninna, men det var dejligt og sikke vi skal smovse.

Der blev fundet vindere til amerikansk lotteri og der var mange rigtige fine præmier. God ide!

Og så skulle der spises. Der var salat, brød og stegt pattegris til de voksne og pølser med brød til børnene. Uhm, det smagte dejligt. Til slut fik vi kaffe og kage og vindere af gravprøven blev fundet. Det blev Viola fra Kennel Charolaisgården og Lasse der havde de bedste hunde på grav. I skydekonkurrencen blev det for de voksne igen Jonas der gik af med sejren. For børnene var det Stephanie der vandt.

Sikke en dejlig dag vi har haft. Vejret holdt - næsten - vi fik en lille regnbyge, men det betød ingenting. Det er en dejlig klub vi har. Det blev der også sagt mange gange i løbet af dagen - der var kommet folk helt fra Thisted for at være med i vores klub. Ja, og fra Skagen, hørte jeg sågar. Godt gået arbejdsudvalg.

Både Tilde og jeg glæder os ihvertfald til næste år.

Gravprøve i Ørum 5.8.2006

Gravprøve, ja det måtte jo komme. At det var på hjemmebane talte godt derfor, men jeg var dog lidt i tvivl, da Tilde - efter et sammenstød med ræven for et par uger siden - ikke var helt tryg ved at gå helt op til ræven. Hun havde dog ingen problemer med at gå i graven, så jeg meldte hende til.

Vi, Tove og jeg skulle være tidligt i Ørum, da Tilde skulle ind som nr. 2. Solen stod allerede højt på himlen og humøret var højt. Jeg nåede lige en kop kaffe inden den første hund skulle ind. Jeg luftede hende på sidelinjen og hun var allerede tændt. Hun elsker at komme i den grav og gi den hele armen. Snart var det hendes tur og jeg tog hende ind til graven. Jeg sagde lige i hendes øre at hun var en dygtig lille hund og så tog jeg halsbåndet af. Fluks løb hun ned i venstre side af graven og gøede helt vildt. Hun gik ikke så tæt på og dog, var lige fremme og angribe et par gange. Hun skiftede, kom ud af graven, men gik op til venstre side igen. Lå igen foran ræven og gøede vildt. Dette gentog sig 3 gange, hvorefter dommeren sagde tak og jeg tog hende op af graven.

Hun virkede glad og tilfreds da hun kom op. Hun havde heller ikke grund til andet for hun havde gjort det fint. Hun havde lidt respekt for ræven, hvilket var meget klogt, når hun lige har haft et sammenstød med den. Så hun fik megen ros og fik lige et måltid mad - uhm.

Så kunne jeg slappe af og bare nyde dagen. Ikke fordi jeg havde været nervøs, men nu kunne jeg ikke gøre andet end at vente på resultatet.  At nyde dagen i Ørum - det er bare så let, for alle de mennesker der kommer der, er bare så dejlige at være sammen med. Vi får snakket og grinet sammen. Tony, Tove, Kirsten, Curt og Inge kom og var sammen med os, selvom de ikke selv havde hund på gravprøve - det er da dejligt.

Først på eftermiddagen havde alle 31 hunde været i graven og dommeren læste vores kritikker op. Jeg havde selv forventet at Tilde ville få en anden eller tredie præmie, så stor var glæden, da dommeren fortalte, at hun havde fået en 1 præmie - wauw! Tilde fik 52 point og det var helt fint. Mini og Mille, som er Tildes helsøstre, havde begge gjort det så fint - de fik begge 1 præmie med 67 point. Så Tove og Ninna, som står bag med deres forældre Futte og Sako, var stolte som en paver over deres tre piger. Det var helt super. Nu hedder Tilde ikke bare Tilde mere, men gravpr. sporpr. Tilde - det lyder da godt. Tænk sig, nu har hun 1 præmie på udstilling, sporprøve, samt gravprøve - hvad mere kan jeg ønske mig? Ja, nogle ville sige drevprøve, men det kommer hun aldrig på. Det tør jeg simpelthen ikke, af skræk for hun ville blive væk!

Så igen en superdejlig dag i klubben.

Sporprøve ved Rosenvold 2.9.2006

Så kom dagen, hvor vi skulle til sporprøve ved Rosenvold i Østjylland. Det var anden gang jeg skulle til sporprøve med Tilde og idag skulle hun nok få hendes sag for, da det var et elite 2 spor hun skulle gå - 600 meter, 4 rette knæk, 15 m afhop på lige strækning, 2 x 10 m afhop i knæk, ca. 20 timer gammelt. Pu ha, det ville blive svært. Jeg havde trænet flere gange i Jelling skov, men uden særlig stor succes. Hun havde vist at hun elsker at gå spor, men der skulle ikke meget til at aflede hende. Så umiddelbart lød det til at blive en håbløs opgave at gå til prøve, men som altid vil jeg gerne være, hvor tingene sker, så det måtte briste eller bære. Igen kunne jeg jo bare lære af det.

Det var med stor spænding jeg havde holdt øje med vejrudsigten op til dagen - det havde været så fint vejr indtil fredag, men så var der lovet regn. Det ville gøre det meget værre for Tilde at gå sporet, hvis det ville regne meget; men heldigvis ændrede vejret sig lige til sidst og vi fik det fineste vejr man kunne tænke sig. Høj solskin og dejlig varme. Det tegnede sig ihvertfald godt. Vi kørte med Tove og Jan ud til spejderhytten i Stouby - Mini, Tildes søster skulle også til prøve idag - hendes første i åben klasse. Tilde skulle i skoven som den sidste i hendes klasse, da hun var i løbetid. Vi kørte med Finn ud i skoven og her var der lidt ventetid. Det passede fint - så kunne jeg få luftet Tilde. Dommeren, som var Dorthe Pedersen og Frank, som var sporlægger hentede os og vi kørte til det sted i skoven, hvor vores spor skulle være. Tilde var helt op at køre - hun viste godt, hvad der nu skulle ske. Jeg fik også denne gang fortalt dommeren at jeg er lidt usikker på, hvordan jeg hjælper Tilde bedst, når hun får problemer og at hun godt må give mig nogle gode råd bagefter. Tilde blev sat ved anskudsstedet og gik godt igang. Hun fulgte sporet fint og kom igennem første knæk. Så fik hun problemer i stykket mellem første og anden knæk. Det var et meget åbent stykke skov og der var meget varmt. Tilde var hele tiden på sporet, men gik frem og tilbage og frem og tilbage. Hun var meget usikker og det var lige som om hun hele tiden skulle tjekke, at det nu var rigtigt. Hun brugte vildt meget energi på det stykke, men knoklede løs og gav ikke op på noget tidspunkt. Jeg kunne se at hun var usikker, så jeg spurgte dommeren, om jeg måtte tage Tilde på armen og sætte hende på sporet. Det måtte jeg gerne og Tilde kom lidt længere frem. Dommeren sagde jeg skulle hjælpe Tilde lidt mere ved at tale til hende, at nu skulle der snart ske noget. Pu ha - ja, jeg kunne ikke gøre andet end jeg gjorde - jeg talte til Tilde og opmuntrede hende alt det jeg kunne og pludseligt gik hun fremad med stor sikkerhed og tempo. Hun klarede anden, tredie og fjerde knæk uden problemmer og vi kom ned til et stykke skov med en del små træer. Vi må snart være der, tænkte jeg. Tilde skrånede pludselig opad - væk fra det sted, hvor jeg troede vildtdelen lå. Jeg fulgte bare efter hende. Oppe i det fjerneste hjørne vendte hun rundt, rejste sig som en gazelle og løb alt hvad hun kunne - med mig bagefter - ned i den anden ende af det stykke skov og der fandt hun vildtdelen. Wauw, hvor var det godt gået. Endnu engang havde min lille hund vist, hvor dygtig hun er. Hun var godt tilpas - vildtdelen fik en ordentligt tur - men samtidig var hun helt færdig. Hun havde brugt alt, hvad hun havde i sig. Jeg sagde tak til Dorthe for hendes tålmodighed. Hun forklarede mig, at det havde været tæt på at hun havde måttet blande sig, men da Tilde hele tiden arbejdede, kunne hun ikke stoppe os. Hun ville dog ikke kunne give Tilde maximum point, men det havde jeg nu heller ikke forventet. Jeg var bare lykkelig for, at vi var kommet igennem.

Vi kørte tilbage til spejderhytten og stolt kunne jeg fortælle, hvordan det var gået. Det var helt fantastisk. Tove var rigtig glad på mine vegne - hun er vist også lidt stolt af Tilde. Det er jo hendes hvalp.

Men resten af dag hyggede vi os med alle de andre. Jeg er vild med den gravhundeklub - alle er bare så dejlige at være sammen med.

Dagen sluttede med at vi fik vores præmier.

Sako, Tildes far blev denne dag brugsch. på spor. Han gik sit tredie elite 1 spor med 1 præmie til 75 point, så det må siges at være rigtigt fint. Tilde`s søster Mini fik en 2 præmie i åben klasse. Hun gik prøven på 14 minutter, så tro mig - hun kan gå spor.

At gå spor med Tilde er det bedste jeg ved. At se hende arbejde så målrettet og se hende give alt hvad hun har i sig, er bare helt fantastisk.

Turen går til Berlin

Endelig fik vi mulighed for at komme på udstilling i Tyskland. Jeg havde fået kontakt til Jenny

og Niels Mikkelsen fra Kennel Charletan og de havde tilbudt os kørelejlighed til en stor CACIB udstilling, samt DTK SpecialZuchtschau i Berlin d. 24 - 25 Marts. Tilde og jeg blev hentet fredag over middag og turen gik ned igennem Tyskland. Tilde har jo aldrig kørt så langt i bil og var ind imellem lidt urolig, men klarede det ellers fint. Vi holdt tisse/kaffepause undervejs og hundene nød at komme ud af kasserne et øjeblik. Det var en rigtigt hyggelig tur mod Berlin - der blev snakket og grinet en del. Vi skulle jo lige finde ud af, hvem vi var hver især, men vi kom ret hurtigt på bølgelænge. Hen under aften var vi næsten fremme og vi ville finde et sted lidt uden for Berlin, hvor vi kunne overnatte. Med lidt kørsel frem og tilbage - hehe, fandt vi et dejligt sted - Landhaus Börnicke. Det lå ca. en halv times kørsel fra Berlin. Her fik vi et lille hus at bo i, masser af plads udenfor, hvor hundene kunne boltre sig, samt en god restaurant, hvor vi kunne indtage vores måltider. Det kunne bare ikke være bedre. Efter et godt måltid mad, gik vi tilbage til huset fik en kop kaffe/the, hundene blev luftet og så var det sengetid. Tilde var lidt urolig først på natten - hendes første nat uden Freja og langt hjemmefra, men i løbet af natten faldt hun til ro og sov som en sten.

Næste morgen luftede vi hunde, spiste morgenmad og så gik turen videre ind til Berlin. Udstillingen forgik i flere forskellige haller og jeg skal love jer, at der var mange. Vi fandt nu hurtigt de to ringe, hvor Charletans hunde skulle fremvises og vi satte os ved ringen med gravhunde. Lige omkring os sad der mange danskere som vi kendte i forevejen. Leif og Johanne, Jens og Joan, Elsebeth, Hanne og Birthe fra Sjælland - det var hyggeligt. Vi fik snakket lidt undervejs og hjalp hinanden, når der var brug for det. Tilde lå lidt i kassen og ind imellem gik vi en tur udenfor eller rundt i hallerne. Hun havde det fint med at være der, slappede af for hun skulle jo ikke i ringen før søndag.

Udstilling i Tyskland er lidt anderledes end herhjemme. Ringen var pyntet flot op med påsketing og alle pokalerne prydede på et bord. Det bord, hvorpå hunde skulle fremvises for dommeren, var en vægt. Hundene blev vejet og holdt de ikke vægten - ca. 9,1 gav det en anden præmie. Jeg kunne se at vægten var noget de lægger stor vægt på dernede, da standarden af de tyske hunde, var små.

Niels havde Alistar i ringen først. Hun fik SG 1 i åben klasse. Senere skulle Jenny have Yuppie i brugshundeklassen og hun fik V3. Tillykke til jer begge.

Efter en lang, men spændende dag med mange indtryk, kørte vi en tur igennem Berlin. Det er en flot by, hvor der er sket en masse de sidste 15 år. Vi havde ingen problemer med at finde ud til vores Landhaus, spiste aftensmad og gik så på hovedet i seng. Vi var færdige som gårdsangere.

Næste morgen pakkede vi sammen og kørte til hallerne i Berlin igen. Idag skulle Tilde jo også i ringen, så det var spændende, hvad de ville sige om hende hernede. Vi sad hele dagen sammen med Leif, Johanne og Jens og der var en god stemning. Buevangs og Jens fik nogle fine præmier til deres hunde, så de var godt tilfredse. Pludselig var tiden kommet og Tilde skulle ind i ringen. Jeg havde ikke kunnet gå med hende forinden pga. pladsmangel, så vi røg direkte i ringen. Vi var 2 i mellemklassen - den anden var en hund fra Sverige. Vi gik et par omgange og så skulle den anden hund på bordet/vægten. Leif gav lige nogle ideer til, hvordan jeg skulle gå med Tilde. Hun gik meget fladt - ville ikke løfte hovedet. Så Leif bad mig korte snoren op. Så var det Tilde`s tur på vægten. Jeg var lidt nervøs om hun overskred de 9,1 - hun havde fået en del godbidder på den tur, men hun vejede kun 8,6 kg, så det var ikke noget problem. Jeg skulle gå rundt med hende - øv, det var ikke for godt. Jeg ville ikke tage for hårdt fat i ringen, så jeg måtte håbe det bedste. Den svenske hund blev nr. 1 og Tilde  blev anden vinder. Det var helt fint - hun var ikke til mere den dag. Hun fik desuden Res. CAC, hvilket svarer til CK herhjemme. Så det var rigtigt fint.

Jenny skulle nu have Yuppie i brugshundeklassen og hun var klart den bedste hund. Hun blev V1, CAC VDH, CAC DTK, Bedste tæve. Så lidt præmier fik vi med hjem.

I Tyskland skal men vente til alle er færdige i ringen, inden man får sin kritik. Så da de sidste havde været inde, stod vi alle i en række og fik en mappe med kritik, et diplom hvorpå man kunne se, at vi havde deltaget og diverse andre papir. Tilde fik en rigtig fin kritik, så det var jeg glad og stolt over.

Så gik turen hjemad - deeer var lang vej. Men igen havde vi en god tur med høj humør. Og hundene - de sov. Sikken en oplevelse for både Tilde og jeg. Vi har lært en masse og vi skal med igen, siger Jenny. Det er vi klar på - en super tur. Tak for det hr. og fru Mikkelsen. Og ham Niels, ja ham kan jeg fortælle meget om, men det vil jeg undlade pga. hans gode ry og omtale. 

PS. Og der bliver øvet lidt ringtræning herhjemme!

Dobbeltudstilling i Knuthenborg d. 18-19 August 2007

Så kom dagen endelig, hvor vi skulle afsted til Knuthenborg. Tilde var godt klar over at der skulle ske noget. Kufferten stod på gulvet imens jeg pakkede og Tilde lagde sig i låget - så var hun da sikker på at komme med. Freja var meget ked af, at hun ikke skulle med, så jeg lovede hende, at hun ville komme med på udstilling i Herning - i veteranklassen.

Vi skulle følges med Majbritt fra Kennel Gl. Landevej, Hubertus, Hekla og Felicia.

Turen til Lolland gik fint. Vi holdt pause undervejs og hundene fik hilst på hinanden - de blev hurtig venner. Vi ankom over middag til Reersnæs, hvor vi skulle bo. Majbritt skulle til Nordisk møde og jeg tilbragte aftenen med Inge og Ole fra Kennel Basotto. Tilde legede hele aften med Sille og Vanessa og var godt træt, da hun skulle i seng.

Næste morgen tog vi afsted til Knuthenborg park - ja vi skulle være inde midt i parken. Sikke nogle omgivelser - det var helt fantastisk. Vi fik slået teltet op - det var godt at have med, så vi kunne sidde i skygge - vejret var nemlig helt fint. Snart gik udstillingerne igang og Tilde og jeg ventede på, at hun skulle i brugshundeklassen.

Tilde havde 2 certifikater i forvejen, men jeg havde valgt ikke at sætte næsen op efter den 3 - så ville jeg jo kun blive skuffet. Nej, kunne hun få sin første præmie, så ville jeg blive glad.

Det var en stærk brugshundeklasse - mange fine tæver. Der var 12 tæver og de 11 fik 1 pr., så konkurrencen var hård. Tilde fik sin første præmie og vi var med i konkurrencen. Tilde og jeg gik som nr. 3 og efter et par omgange, viste dommeren os, 2 svenske og en norsk hund ind på midten. Jeg troede, det var slut for denne gang og spurgte den svenske dame ved siden af os, om vi skulle gå ud nu, hvortil hun smilede og sagde: "nej, du er med endnu." Ja, jeg forstod ingenting, gik et par omgange, hvorefter dommeren kom hen og gav mig hånden. Så stod jeg der med Tilde og havde vundet brugshundeklassen. Pludselig går det op for mig, at jeg ikke ved om udstillingen er certifikatgivende. Jeg kigger op på Susie og spørger hende, om man kan få certifikat her? Det kan man, svarer hun og i det samme får jeg alle de fine bånd, samt det sidste certifikat. Jeg tror, jeg hoppede lige op i luften, så glad blev jeg. Min lille hund var blevet Dansk Udstillings Champion. Og så hylede jeg. "Nu gør hun det igen" sagde Hanna på ærke sjællandsk. Ja, det var mere end jeg kunne klare. Og mere end Majbritt og Susie kunne klare - de fik vist også lidt våde øjne. Og pludselig skulle jeg ind igen og gå om bedste tæve. Det var ikke nemt - jeg snøftede hele vejen rundt og Bjørn fra Norge, som gik bag mig, var ved at gå til af grin. Tilde blev 3 bedste tæve. Det var helt fantastisk.

Jeg besindede mig og fik ringet til Tove - Tildes opdrætter, som selvfølgelig skulle have den gode nyhed. Hun blev meget, meget glad og stolt. Jeg fik også lige ringet til Jenny og skrevet til Jeanette - dejligt at kunne dele glæden med nogen. Det kom jeg nu også til på udstillingen. Aldrig har jeg fået så mange hilsner og knusere - også fra folk, som jeg ikke kendte i forvejen. Det var helt vildt. Og Tilde tog hele postyret i stiv arm. Hun er den dejligste hund, man kan tænke sig.

Sikke en dejlig dag. Om aftenen var der fest i Bæverhalehuset. Maden var ganske udsøgt og det var meget hyggeligt at være sammen under andre rammer end udstilling.

Vi sluttede dagen af med en lang gåtur med hundene. Så skulle vi se dyner. Her havde jeg en sjov oplevelse med Majbritts hund Felicia. Tilde havde puttet sig hos mig og Felicia sad på gulvet og tænkte over, hvor hun mon skulle sove. Majbritt kaldte hende op, men Felicia kiggede på hende, vendte sig og hoppede op til mig, hvor hun lå i arm under dynen hele natten. Det var hyggeligt.

Søndag tog vi igen til Knuthenborg. Teltet havde vi ladet stå, så det var nemt at flytte ind igen. Stemningen var helt i top - alle virkede til at være godt tilpas.

Idag blev Tilde flyttet fra brugshundeklassen til championklassen. Det var godt nok fint selskab, vi var havnet i. Tilde fik en første præmie og så var det slut for idag. Kritikken var god, så det var jeg glad for.

Resten af dagen hyggede vi os bare - på kryds og tværs. Alle kom hinanden ved på denne udstilling. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Hvor var jeg glad for, at vi kom med. Den weekend ville jeg ikke have undværet. Det er ikke kun pga af heldet, men i høj grad pga. oplevelsen. Så tak til Majbritt for at vi kunne køre med - det er ikke sidste gang, vel?

En lille sjov historie: Søndag eftermiddag kom Michael Allerup forbi mig. Jeg stoppede ham og spurgte ham, om han ikke havde en flaske som jeg kunne få. En flaske, svarede han forundret, hvad skal du bruge en flaske til? Jo, svarede jeg og fortsatte, jeg syntes her er så dejlig en stemning, hvilket der iøvrigt har været hele weekenden. Jeg syntes vi skal putte den stemning på en flaske og så lukke den ud igen til den næste udstilling.

Den var han med på.

Og jeg er stolt af min lille hund - som jo er over 2 år og ikke så lille mere.

Hvad både hun og Freja giver mig af glæder og gode oplevelser, kan næsten ikke beskrives. Jeg prøver ind imellem og håber I får lidt glæde af at læse om mine hunde - Tilde og Freja.

Mentalbeskrivelse

Lørdag d. 15/9-07 var Tilde og jeg til mentalbeskrivelse på Fyn. Ja, ja, det var altså Tilde der skulle beskrives - hehe. Mentalbeskrivelsen blev afholdt af fynsudvalget. Der var 10 hunde tilmeldt og det var en fantastisk spændende dag, hvor vi fik indsigt i egen og andres hundes reaktioner og måder at tackle problemer på.

Tilde var den føste hund der blev beskrevet og hun klarede det rigtigt fint. Mette Bolbjerg havde følgende beskrivelse af Tilde:

Tilde er en usædvanlig venlig hund. Hun hilser gerne på Ulla, som var en af mentalbeskriverne fra DKK. Tilde er stille og rolig og afbalanceret. Hun går også gerne med Ulla og hun må gerne røre ved hende. Ulla er en venlig fremmed og det har Tilde besluttet sig til.

Så er Tilde en ekstremt legesyg hund. Det er helt uovertruffent, så glad Tilde er for legetøjet. I rusklegen tager hun godt fat og hun trækker faktisk rigtigt hårdt af en gravhund at være. Man kan se, hvordan musklerne spændes og hun går bagud og gør sig rund i ryggen.

Mette glemmer herefter at beskrive Tilde ud fra punkt 3 a+b - jagt fart og fangst, men her kan jeg tilføje, at Tilde starter og fuldfører ved begge forsøg. Det var der iøvrigt kun 2 hunde der gjorde den dag.

Ved aktivitetsniveau, hvor der er 3 min. pause, fortæller Mette, at der er en smule stress i Tilde.  Hun er ikke fuldstændig oppe at køre, hun når lige at holde fast, så hun ikke bliver kulret i hovedet; men hun kan ikke sidde stille, hun vimser ud i strakt line og ender med at side ved siden af mig og piber.

Ved "kedeldragten" tager Tilde lige en undvigemanøvre, men hun vender sig ikke om - hun prøver ikke at forsvinde. Hun kommer ikke med trusler. Den er dog lidt farlig - hun vil ikke derhen før den ligger ned. Når hun har hilst på den, er der ikke noget tilbage - kedeldragten er fuldstændig uinteressant.

Ved pladen laver hun en undvigemanøve, men den er ikke så farlig, så Tilde går direkte derhen. Hun er en nysgerrig hund, tilføjer Mette.

Ved spøgelserne reagerer Tilde først med to lyse gøen. Da det ikke får spøgelserne til at stoppe, sætter hun kraft i og gør meget dybt, samtidig hun knurrer og rejser alle de børster, hun har på kroppen. Hun flygter ikke, men stiller sig bag mig og skælder ud. Så får hun linen af og kommer ud til det ene spøgelse, da jeg står derude. Da hun erfarer at det er et menneske, løber hun selv over til det andet spøgelse og hilser på.

Ved de 4 skud, kan Mette konstatere at Tilde kan høre. Hun reagerer, men optager legen med det samme. Da hun tilsidst skal stå ved mig imens der bliver affyret 2 skud, står hun helt stille. Hun er ihvertfald ikke skudræd.

Generelt ligger Tilde rigtigt pænt i forhold til raceprofilen.

Den vil senere komme på "Hundeweb" og på DGK`s hjemmeside.

En rigtig god og interessant dag sammen med bl.a. Inge fra kennel Basotto, samt Viktor.

Gravprøver i sept. 2007

Nu var tiden kommet for de sidste gravprøver og jeg havde meldt til i Tjæreborg d. 2/9. Det var nu også for at mødes med Jeanette, som ville have to af hendes hunde med. Tilde gik super godt i graven og fik ved oplæsningen af resultaterne, 22, 22, 22 point - hov, sagde Niels (dommer) - det var vist en fejl - Tilde fik 22,23,22 - ialt 67 point. Ja, han troede han var sjov, men jeg opdagede slet ikke at han drillede mig, ved at give hende 66 point. En god dag - nu havde Tilde vist at hun kunne gå til 67 point, så jeg måtte melde hende til endnu en gravprøve og det blev i Hårup.

Denne gravprøve foregik d. 16 sept. Tove havde også meldt Mini til. Det er nu så hyggeligt, når vi tager afsted sammen - vi får snakket en del.

Endnu engang var det Niels Sørensen der var dommer, så det var jo spændende om Tilde kunne leve op til hendes sidste bedrifter. Men endnu engang gik hun super og det var med stor spænding, vi måtte vente på resultatet. Tilde fik igen 22,23,22 - ialt 67 point. YES. Mini gik også helt fantastisk, men gik lidt ned til sidst. Derfor fik hun idag 62 point.

Nu var spørgsmålet bare, om vi skulle tage skridtet fuldt ud - det gjorde vi og jeg meldte hende til den sidste gravprøve i år i Himmerland d. 29/9. Tove deltog også denne gang med Mini.

Der var 32 hunde tilmeldt og flere af dem kunne blive gravchampions idag. Det ville Tilde også kunne blive, hvis hun igen kunne få 67 point. Så det var ret spændende. Jeg havde tænkt, at ville hun ikke blive færdig idag, så kunne vi jo glæde os over, at hun måtte være med igen til næste år, men det ville være rigtigt flot, hvis hun kunne blive Dansk Brugschampion på grav.

Endnu engang gik hun helt fantastisk i graven - hun elsker at kommer derned. Og hun er i løbet af denne måned blevet stærkere og stærkere psysisk. Jeg fik flere tilkendegivelser af de andre på, at hun havde gået rigtigt godt, men det er jo dommeren som bedømmer hende og jeg havde ingen ide om, hvad han ville sige. Så der var lang vej til den sidste hund - nr. 32 og tiden, hvor resultatet skulle fremsiges. Heldigvis havde vi en rigtig hyggelig dag - der var mange vi kendte.

Sidst på eftermiddagen var vi færdige og vi skulle have resultaterne. Puha, der fik jeg godt nok lidt sommerfugle i maven. Jeg kunne høre på resultaterne, at dommeren havde givet høje point denne dag - måske kom det også os til gode! Endelig kom han til Tildes resultat - 24,24,24 - ialt 72 point, Jubiiii, Tilde var Dansk Brugschampion på grav. Det var helt fantastisk. Samtidig blev hun prøvens bedste hund. Det var helt uvirkeligt. Min lille Tilde var bare blevet belønnet så flot for hendes dygtighed.

Søster Mini fik 1 pr. med 54 point, så Tove var godt stolt af hendes tøser.

Sikke en dejlig dag i Himmerland og sikke en afslutning på gravåret 2007.

World Dog Show 2008 Stockholm

Mandag d. 30.6.08 kom Jeanette og Cecilia Kretzmann til Jelling for at hente Tilde og jeg, da vi skulle til verdensudstilling i Stockholm. Vi kørte til Frederikshavn, hvor vi ca. kl 02 mødtes med Jens, Joan, Sandie, Leif, Johanne, Susie og Majbritt og ialt 13 hunde. Vi fulgtes ad hele vejen op igennem Sverige til vi nåede vores mål lidt uden for Stockholm. Her skulle vi bo i hytter inde midt i en skov. Inger Lise, Poul, Trine og Pernille sluttede sig til os med deres 4 hunde. Så vi var en stor flok der skulle tilbringe de næste dage sammen.

Onsdag morgen kørte vi til en lokal udstilling udenfor Stockholm. Der var et fantastisk vejr - solen stod højt på himlen. Desværre skulle alle gravhundene ikke være i samme ring, så os med de ruhårede satte os sammen ved ringsiden. Sikke nogle flotte hunde vi fik af se. De kom især fra Italien, Ungarn, Rusland og så selvfølgelig vore egne. Dem er der næsten ingen der kunne slå; men det var dommeren nu ikke helt enig i - hehe. Nej, vi fik kamp til stregen og var stort set tilfredse med de resultater vi fik.

Torsdag stod vi igen tidligt op og fulgtes med Buevangs og fam. Schau`s ind til Stockholm, hvor verdensudstillingen skulle foregå. Vi kørte i god tid og slap fuldstændigt for at holde i kø og vi fandt desuden parkeringspladser lige ved udstillingen - en stor fortjeneste til Jens som gang på gang ledte os sikkert igennem byen.

Sikke en udstilling - det var så kæmpe stort og rigtigt godt organiseret. Denne gang var vi delt endnu mere op, da hannerne var i en ring for sig og tæverne var i en anden - og dette bare for ruhårede gravbasser. Igen så vi en masse super flotte hunde og meget seriøse handlere. En stor oplevelse! Vi var vist alle tilfredse med vores placeringer hver især, hvilke også viste en god repræsentation for DK.

Og så skulle der købes ind af alt hvad hjertet begærede af hundeting. Jeg selv havde jo en lille hvalp i tankerne, så der blev købt lidt legetøj til hende, men Tilde og Freja fik da også nye legeting. Bl.a. et aktivitetscenter, som har vakt stor opmærksomhed for dem begge.

Efter en hyggelig aften i selskab med Fam. Schau`s og Buevangs gik vi i seng.

Tidligt næste morgen, pakkede vi sammen og kørte mod DK. Vi havde en lang tur for os, men igen klarede hundene det med bravour.

Sikke en dejlig tur og sikke vi er fyldt med gode oplevelser. Tilde er en stor fornøjelse at rejse med. Hun er så rolig og afslappet og nyder også selv at være med.

Klara`s debut på spor

Jeg har trænet spor med Klara de sidste par måneder. Blot for at vække hendes interesse. Hun viste ret hurtigt gode evner indenfor dette felt og flere gav udtryk for, at så måtte jeg da melde hende på prøve. Jamen, Klara var kun baby - ville hun kunne klare det? Jeg lagde flere spor på 300-400 m. i Jelling skov og dem havde hun slet ingen problemer med. Hun elskede at gå spor og var meget koncentreret. Jeg fik Dorthe Grøn til at lægge et spor i hendes skov og så rykkede det også for mig. Jeg fik en masse gode råd som jeg arbejdede videre med herhjemme og samtidig meldte jeg Klara til sporprøve i Københavnsudvalget. Der kom hun desværre ikke med, men vi var heldige, at hun kom med på Nordsjællands-udvalgets sporprøve d. 11/10-08. Forinden havde Dorthe Grøn igen lagt et langt og svært spor til Klara i skoven og her fik vi pudset de sidste ting af. Vi fik set at Klara kunne holde koncentrationen på det lange spor og at fysikken var fin. Jeg derimod, var kommet lidt i tvivl om, jeg ville være god nok til at støtte Klara på en ordentligt måde. Men nu var hun meldt til og igen kunne det ikke gå værre end galt.

Fredag d. 10.10.08 tog Klara og jeg toget til Roskilde, hvor vi skulle bo hos Poul og Ingerlise fra kennel Toftekæret. De har selv 5 gravhunde hvoraf den ene, Joseffa, er halvsøster til Klara. Alle hundene gik sammen hele aftenen uden problemer - det var helt fantastisk. Klara tonsede rundt og var træt da hun endelig skulle sove - i min arm.

Næste morgen stod vi tidligt op og Poul og jeg kørte op til stedet hvor vi skulle mødes med de andre tilmeldte til sporprøven. Puha hvor var jeg spændt - jeg havde det faktisk ikke så godt. Vi trak lod og vi fik spor nr. 10, som Jørgen Hansen havde lagt. Vi fulgtes til skoven med Kirsten Holmehøj og hendes mand og han skulle gå spor med Dodo før os.

Klara var meget utålmodig, hylede lidt og ville bare igang. Og efter ca. et kvarter kom dommer Else Sørensen, sporlægger, samt en elev til os og vi gik sammen til anskudsstedet. Else spurgte, om jeg havde nogle spørgsmål og derefter skulle vi igang. Jeg fik anvist anskudsstedet, satte mig ned til Klara og fik hende til at falde til ro. Vi tog os god tid. Så hviskede jeg hende i øret, at nu skulle vi bare have det rigtigt sjovt, sagde søge og så var vi igang. Min nervøsitet var pist væk og nu var det bare med en dejlig følelse at skulle gå bag Klara. Ved første knæk ringede hun lidt, gik på bagspor, hvortil jeg sagde, nej Klara - søge og hun kom på sporet igen. Og så gik det bare derudaf i et fint tempo. Hun arbejdede som jeg aldrig havde set før og hun var fuldstændig sikker på det hun lavede. Jeg opdagede ikke flere knæk, ingen afhop, men gik bare efter en hund som en gang imellem skulle have lidt støtte fra mig i form af et roligt "søge". Det var en fantastisk oplevelse og flere gange blev jeg helt rørt over hendes glæde, kunnen, iver og tro på, at det her, det kunne hun bare. Efter 20 min. fandt hun løbet og alle jublede bare. Ja, jeg tudede som jeg plejer at gøre, når jeg bliver så glad - det gjorde Else iøvrigt også. Og så blev Klara rost helt op til skyerne. Dommeren sagde, at hun havde gået et helt fantastisk spor med stor sikkerhed og også overskud til at vise, hvor glad hun var. Hun sagde at Klara har et stort talent og stor sporglæde. Jeg fik også ros for min ro overfor Klara, hvilket bl.a. kom til udtryk, når jeg støttede hende med "søge".  Else gav mig en bøgegren og fortalte, at Klara havde fået en stor første præmie. Jeg forstod ikke helt det med grenen, men fik senere af vide, at det var fordi Klara havde klaret sig så godt. Jeg er lykkelig for den gren og den skal helt sikkert gemmes. Klara virkede rigtig godt tilpas og nød al hurlumhejet.

Poul og jeg tog et afhop til Veksø, hvor vi fodrede rævene og gjorde rent hos dem, hvorefter vi igen kørte til samlingsstedet. Her hyggede vi os med de andre sporfolk indtil kritikkerne skulle læses op. Else startede med at fortælle om de hunde hun havde været med. Jeg havde været ude som hendes nr. 4, men os sprang hun over. Til allersidst tog hun Klaras kritik og igen fik Klara så mange roser og jeg blev igen meget rørt.

Kritikken lød: En ung hund som på dagen leverer et prima stykke sporarbejde. Hund og fører arbejder sammen som sammensvejset enhed - flot.

Klara fik følgende point:

Anlæg: 15 point.

Sikkerhed: 24 point

Tempo: 10 point

Helhedsindtryk: 24

Ialt 73 point og Prøvens Bedste hund.

Det er min Klara på 5,5 mdr. Klara som skal være med i babyklassen på søndag i Fakse. En baby med brugsprøve. Det er vildt. Men hvor er jeg stolt af hende. Og det er der også andre der er. Oppe i Norge sidder hendes opdrættere Henk og Hege de Groot og er ved at revne af stolthed over Klara. Jeg fik den dejligste mail fra dem - en af mange - men denne her fortalte igen, hvor vigtig de hunde er for Henk. I er nogle fantastiske mennesker.

Så sidder der også en Dorthe Grøn med et smil om munden. Hun vidste det, sir hun!! Hun har været en kæmpe hjælp for mig og jeg har lært en masse om sporarbejde af hende. Tak Dorthe.

En lang dag var ved af slutte, men jeg var jo stadigvæk hos Poul og Ingerlise. Sikke nogle hyggelige dage vi har haft. Det er skønt at være feriebarn/hund i Roskilde. Tak for jeres gæstfrihed og dejlig mad - vi kommer snart igen, Poul. Jeg kan forestille mig at han glæder sig!!!!

Sent lørdag aften kom Klara og jeg igen til Jelling og der var lige en masse der skulle fortælles til de to andre gravbasser. Det var svært at få sovet, for mine arme strittede op over hovedet - YES.

Turen går til Norge

Nu havde jeg haft Klara i snart et år og haft kontakt pr. mail til hendes opdrætter Henk og Hege De Groot fra Kennel Stuttleggen og jeg havde spurgt dem, om jeg måtte komme op på besøg hos dem i Bededagsferien og det var de med på. Jeg ville så gerne at de skulle se Klara, nu hvor hun var blevet et år og jeg ville selvfølgelig også rigtig gerne hilse på dem igen, så vi aftalte, at Tilde, Klara og jeg skulle komme fredag d. 8.5 og blive weekenden over. Samtidig var der både udstilling lørdag og søndag, som jeg kunne deltage i.

Vi startede tidligt fredag morgen fra Jelling og kørte til Hirtshals. Hundene klarede turen fint og vi var i Lillesand ca. kl. 16.30. Henk tog imod os og der var slet ingen tvivl om, at Klara kunne kende ham. Hun veg ikke fra hans side de første par timer, men derefter var hun godt klar over at det var hos mig, hun hørte til. Da Hege kom hjem en halv times tid senere, var jeg heller ikke i tvivl om at Klara kunne kende hende. Hun hylede og blev så glad. Klara og hendes søster Kira tumlede rundt og legede lystigt, så der var liv og glade dage.

Vi havde en hyggelig aften, hvor også Henk`s bror Jim kom på besøg. Han havde Casper med - Klaras far og det var godt at se ham igen. Han er en rigtig dejlig hund.

Lørdag morgen tog vi tidligt afsted til Grimstad, hvor vi skulle til udstilling. Det var Aust - Agder Dachshundklubb der arrangerede den og der var mange hunde tilmeldt. Dommeren var Marie Gadolin, S. Jeg havde meldt både Tilde og Klara til og Henk og Hege havde meldt Kira til. Desuden ville K-Tuva - Klaras søster også deltage.

Det var en fornøjelse at møde de norske udstillere. Mange var meget imødekommende og kom og hilste på. Det var rigtigt rart. Samtidigt fik jeg sat ansigter på flere "skrivevenner": Line og Roger, Cecilie, Håvard, og ikke mindst Bjørn og Aslaug, som jeg kendte fra deres besøg i DK.

Tilbage til udstillingen. Klara skulle ind først i juniorklassen. Kira og Tuva var i samme klasse, så det var jo spændende. Kira gjorde det rigtigt fint og fik en 1 pr. Det var første gang hun var til udstilling, men det kunne man ikke se på hende. Tuva tog det også rigtig fint, men hun havde desværre en bidfejl og blev diskvalificeret. Da det var Klaras tur på bordet, stod hun rigtig fint. Dommeren sagde mange pæne ting om hende og det blev jeg rigtig glad for. Da hun skulle gå for dommeren, kunne jeg godt se at hun karpede i ryggen og det sagde dommeren også, men hun fik alligevel en 1 pr. da dommeren mente hun er en fin lille hund med andre gode kvaliteter. Jeg blev så glad, at jeg kom til at give dommeren et knus!!

Kira og Klara skulle gå om at blive 1 og 2 vinder og her vandt Kira flot.

Senere skulle Tilde ind i Championklassen og her fik hun 1pr. m. CK og blev 2v. Tilde fik en rigtig fin kritik og det var en rigtig flot tæve der vandt. Senere skulle hun gå om bedste tæve og her blev hun BTK3. Kira var jo med i denne konkurrence og hun blev BTK2 og fik sit første Cert. Superflot at så ung en hund. Et stort tillykke til Henk og Hege.

Vi var i Lillesand igen hen på eftermiddagen, hvor vi hyggede os med bl.a. facebook!!!!!!!-hehe. Jeg havde et stort ønske om at komme op i naturen og vandre, så Henk, Håvard fra Kennel Råtassen , Tøffi, Tilde, Klara og jeg kørte senere ud til skoven og gik op til jagthytten, som lå temmelig langt oppe. Vi blev der ikke længe, for hundene havde fært i næsen og ville videre, så vi gik længere op. En fantastisk tur i en fantastisk natur. Ikke så sært at jagtsæsonen er det eneste der står i hovedet på de nordmænd!!

Vi var hjemme igen ca. kl 20 godt trætte. Havde endnu en hyggelig aften inden hundene og jeg væltede omkuld.

Søndag morgen stod vi igen tidligt op og tog ind til Kristiansand. Der skulle Tilde og jeg til NKK`s udstilling. Line, Roger, Bjørn og Aslaug kom også, så det var hyggeligt. Tilde fik 1pr.1v m. CK BTK2 m. res. Cacib. Igen fik Tilde en meget fin kritik og selvom hun ikke fik certet og cacib`et, var jeg ganske godt tilfreds med min lille hund.

 

Henk, Hege og jeg kørte hjem til Lillesand, hvor vi hyggede os i et par timer inden vi skulle sige farvel og tak for denne gang og vende næsen mod DK.

Det har været nogle rigtige gode dage i Norge og jeg tror nok, jeg fik svar på mit spørgsmål - de syntes også Klara er noget særligt! Henk og Hege har været utrolig gæstfrie og meget behagelige at være sammen med. Hege sagde, at vi måtte komme igen til næste år og det vil vi helt sikkert gerne.

Det har desuden været en fornøjelse at hilse på Jim, Henk`s bror. Det samme gælder Håvard, som jeg havde skrevet lidt med i forvejen. Bedre ven end ham er der vist ingen der får. Han er et livsstykke og hjælpsomheden selv. Han smiler hele tiden og så har han en fantastisk humor. Men man skal ikke køre bil med ham. Han har noget med at bytte om på speeder og bremse, ikke sandt Håvard? Hehe!!!

Det har også været superhyggeligt at være sammen med Line og Roger, Bjørn og Aslaug. Dejligt at se jeres glæde over, hvor godt det gik med jeres hunde - smukke Charlie og skønne Hera. Jeg håber, vi ses igen - måske til næste år.