”At få en hvalp fra Eden Rose har på mange måder været en stor oplevelse : at kunne følge vores udvalgte tævehvalp, Diva, gennem mange besøg hos opdrætter Dorte Sørensen, så vi lærte hende, hvalpekuldet, forældrene og de andre voksne hunde at kende – dejlige, rolige, harmoniske og sociale hunde alle som en, netop det, vi var ude efter. – Og vi blev ikke skuffede. I dag har vi en smuk, charmerende hund med et pragtfuldt temperament, en hund, som går logrende alt og alle i møde. Diva er med sin personlighed blevet en katalysator : hun har betydet venskaber med ”hundemennesker” og dermed mange spændende oplevelser. Alle, der møder hende, begejstres over hendes udseende og væremåde .For os er hun et betydningsfuldt familiemedlem og en meget stor gave.”
Mange varme hilsener
Ulla Hardt og Dorthe Kroløkke
- Vi har altid haft hund, så et par år efter at vores gamle hund var død, blev længslen efter en ny hund for stor og vi søgte at få en ruhåret gravhund.
Jeg henvendte mig til Fyns Gravhundeklub for at spørge om de vidste hvor der eventuelt snart kom hvalpe.
Vi blev henvist til Kennel Eden Rose og jeg tog kontakt til Dorte Sørensen som ganske rigtigt kunne fortælle, at hendes Klara ventede hvalpe.
Vi aftalte så, at hun skulle kontakte os når Klara havde fået hvalpe.
Vi ventede spændt og sidst i marts 2013 kom 5 dejlige hvalpe til verden.
Da hvalpene var ca. 3 uger, drog min mand, vores datter og jeg med stor spænding til Jelling for at se hvalpene.
Vi fik med det samme det bedste indtryk af Dorte, for vi kunne se, at hun brændte stærkt for sine 3 store hunde og de små hvalpe og fornemmede, at hun gjorde alt for at gi' de små den aller bedste start på livet.
Jeg blev ved første øjekast smask forelsket i en lille vildtfarvet pige og ønskede brændende at få lov at købe hende. Det fik vi nu ingen løfter om i første omgang, men jeg havde da en god fornemmelse.
Vi fulgte spændt med på Dortes hjemmeside. Så hvordan hun tog dem med på køretur, var i skoven med dem. Ja, der blev gjort alt for at hvalpene skulle opleve verden omkring dem.
Så endelig fik jeg det gode svar, at Bella skulle blive vores. Glæden var stor og det var svært at vente til Bella blev 8 uger og vi kunne hente hende.
Vi drog så glade til Jelling for at hente prinsessen.
Turen hjem til Fyn gik glat, for det med at køre bil var jo prøvet flere gange.
Det var maj måned og vejret var dejligt hele den første sommer, så det gik hurtigt med at blive stueren.
Bella er nu snart 3 år og er den kærligste lille pige man kan tænke sig. Hun er ikke bange for noget, heller ikke nytårsfyrværkeri.
Jeg er sikker på, at alle Bellas gode egenskaber kan tilskrives den gode start på livet hun fik hos Dorte og så selvfølgelig hendes dejlige mor Klara.
Hvis vi på et tidspunkt skulle ønske en hund mere, ja, så ved jeg helt bestemt hvor den skulle komme fra..
Kærlig hilsen Bella og Jette
- Efter 20 år med hundetypen Labrador, så skulle vi ikke have hund mere, mente manden i huset, men konen ville så forfærdelig gerne have en længe ønsket ruhåret gravhund, det skulle være en tæve og den skulle være vildtfarvet,
Efter lang tids søgen, efter den perfekte opdrætter, fandt vi Eden Rose opdræt. Dejligt med en god og overskuelig hjemmeside.
Efter en go samtale i tlf. var manden overbevist, ” Dorte er en sød kvinde, der kan vi da godt have hund fra ” sådan var ordene fra manden.
Der blev skrevet og talt i tlf. med Dorte mange gange. Hun kunne mærke på os at vi var meget sat på den her tæve og den skulle være sådan, men hun fik også sagt, at hund og ejer skulle passe sammen, ok tænkte vi så, Dorte ved hvad hun taler om, så det er hende der finder den lille tævehvalp som passer til os,
Da alle hvalpene var født varede det ikke længe før det første besøg gik til Dorte og alle hundene, ( 11 var der og det var skønt at være der.)
Det første besøg var da helt fantastik, de var så skønne alle som en, godt Dorte vidste hvad for en der skulle være vores øjesten, men hun sagde det ikke, der var lige en som skilte sig ud, en dejlige lille tæve og hun var rød, men hun gjorde bare noget ved én.
Næste besøg var endnu mere dejligt, jo det var da hende vi skulle have, men der var jo også en lille han-hvalp som blev ved at spøge, nej en dreng skulle jeg da slet ikke have…
Det 3 besøg var for at tage det endelig valg, jo det skulle være den lille røde tæve.
Den lille han, han var kær og han var da ikke til at slippe, så det blev til at vi tog både den røde tæve Bertha ( Eden Rose Cille) og han-hvalpen Eden Rose Calle .
At få en hund (i vores tilfælde flere hunde) fra Eden Rose er det bedste sted og den bedste vejledning der findes, og bare det at have kontakt med hende er så skønt. Dorte er rigtig god til at skrive dagbog og lægge billeder på hjemmesiden, så man hele tiden kan følge med i hvalpenes udvikling. Et hvalpekøb herfra kan kun varmt anbefaledes.
Hilsen Carsten og Dorthe
- Dorte Sørensen fra Eden Rose går 200% ind for, at hendes hunde er sunde og raske og med gode gener til fremtidige afkom.
Vi har livslang hotline og kan kontakte hende 24 timer i døgnet hvis der opstår spørgsmål om vores hvalpe.
Vi fandt frem til Eden Rose via internettet, og efter samtale og besøg hos Dorte, var vi ikke i tvivl om at vi skulle have hvalp derfra. Hvalpene vokser op inde og bliver kendt med daglige lyde. Dorte gør så stort et stykke arbejde med hvalpene, at de næsten er renlige når de rejser hjemmefra. Hvalpene er passet af både mor og far ( for D-kuldet Bastian) og også tanterne hjælper med opdragelsen. Det giver nogle trygge hvalpe der er klar til livet i den virkelige verden.
Vi kan kun give vores varmeste anbefaling til alle, der søger en ruhåret gravhund.
Mange hilsner fra Dolly (D-kuldets Dagmar) og Lone Bjørn og Henning Klingenberg
"Jamen man kører da til Jelling og henter hund"
Det har vi gjort to gange, første gang i 2013 med B-kuldet og anden gang i 2015 med D-kuldet. Så vi har to pragtfulde hanhunde, onkel og nevø, Båtsman og Baldur.
Men hvordan gik det lige til?
Pludselig mister vi i 2013 vores daværende hanhund. Vi havde på det tidspunkt haft gravhunde i 18 år, men ville nu prøve at have et liv uden at være afhængig af hunde. Hm, det holdt knapt et halvt år og undervejs var der i smug blevet afdækket diverse kuld samt opdrættere. Vores daværende hunde havde alle haft et exellent temperament som familie hunde, men var også blevet udstillet samt trænet på spor og grav, så vi vidste godt, hvad vi ville gå efter. Vi kendte ikke Dorte eller hendes kennel, men skæbnen ville at vores søn en dag i fælles netsurfing kom ind på Dortes side. Kunne se at hun netop var blevet beriget med B-kuldet og straks forelskede vi os i forældrene til B-kuldet. Vi ringede med det samme til Dorte og kontakten var etableret. Da hvalpene var 4 uger kørte "hvalpeekspressen" første gang til Jelling. Her møder vi en meget seriøs, vidende og kærlig opdrætter, der samtidig tænker meget på hvalpene tarv, så selvom man er interesseret i en hund fra Dorte, er det ikke det samme, som man får én. Og det kunne vi godt lide. Det er ikke et spørgsmål om at lægge nogle penge på bordet, men i høj grad hvordan vi som mennesker er, hvorfor vi vil have hund, og hvilken hverdag en hund ville få hos os. Og de svære spørgsmål stiller Dorte. Og når man så får hvalpen hjem medbringende informationsmateriale mm er der 24/7 hotline til Dorte, hvis man har brug for råd og vejledning eller bare en snak om hunde. Samtidig mødes vi hvalpekøbere på Facebook, hvor der også udveksles stort som småt. Så man kan forvente, når man køber hvalp hos kennel Eden Rose, at man beriges med nye hundevenner.
Jørgen og Malene, Birkerød
Kennel Eden Rose var det rigtige valg for os!
Rita og jeg beslutter atter at ville erhverve en ruhåret gravhund.
Vi har tidligere haft 3 ruhårede gravhunde. 2 af dem var både jagthund og familiehund mens den tredje ikke rigtig fik smag for jagten. Jeg tror, det var min skyld, da den simpelthen blev brugt for lidt. Vi har så haft en halv snes år uden hund.
På vores gåture i vores by mødte vi ofte Dorte med gravhundene. Det var altid et fantastisk syn, hvor disse små glade hunde udstrålede velvære, godt gemyt men også det rigtige gravhundetemperament. Dortes hunde er lige efter vores smag. Imponerende øjne, flot skæg og pels. Efterhånden blev det også til små samtaler, når vi mødtes, og vi tror nok, at Dorte kunne mærke at vores interesse blev større for atter at tilknytte en ruhåret gravhund til familien. På Dortes anbefaling tog vi så på udstilling i Stouby. Vi sad på første række under hele showet og de små firbenede præsenterede sig besnærende flot. Da vi så kom hjem indviede vi vore 4 børnebørn i overvejelserne, og det satte fart i beslutningsprocessen. Der var ikke nogen vej tilbage!
Vi meddelte Dorte, at hvis der på ny kom hvalpe hos ”Eden Rose”, så ville vi gerne i betragtning til en hvalp. Vi beskrev for Dorte, hvordan den optimale hvalp skulle være og se ud efter vores opfattelse. Vi blev derefter hurtigt klar over, at der ikke var tale om en ”bestillingsvare”, men hvis der i det kommende kuld ville være en hvalp, der matchede nogle af vore ønsker, ville det kunne blive en mulighed, at vi kunne erhverve hvalpen. Intet var dog givet på forhånd. I løbet af den kommende periode fandt vi nemlig ud af, at det var vigtigt for Dorte, at vi var egnet til på ny at skulle være hundeforældre – altså det lå mellem kortene, at Dorte gerne ville kende os endnu bedre, så hun kunne være sikker på, at hvalpen ville få et godt hundeliv hos os.
C-kuldet blev født, og hvalpen var der! En smuk lille tævehvalp der totalt levede op til vore forestillinger. Det ville nu ikke være til at bære, hvis vi ikke kunne blive ”godkendt”. Den lille hundepige fik navnet Cara. Med jævne mellemrum besøgte vi Cara, Dorte og alle gravhundene. Først da børnebørnene kom med på besøg, havde vi den sikre fornemmelse af, at Cara kunne komme til at bo ved os – og sådan blev det. Da dagen kom hvor Cara skulle flytte hjem til os, mødte vi stor omsorg fra Dorte. Cara fik sit foretrukne tæppe, et kohorn som hun var vant til at gnave i samt hvalpekost til flere uger med i sin bagage. Dorte gjorde alt for at overgangen til den nye tilværelse skulle være så nænsom som overhovedet muligt. Det var en super oplevelse for alle – ikke mindst Cara.
Nu bor vi blot nogle få hundrede meter fra ”Eden Rose”, så Cara og os har ofte glæde af Dortes ekspertise på området. Ingen spørgsmål – på mail, sms eller telefon – er for store, for små, for dumme eller for ligegyldige. Dortes svar kommer prompte og er en uvurderlig hjælp, når et nyt hundeliv skal startes hos nye hundeforældre. Heldigvis ses vi ofte med Dorte til en hundesnak. Cara kender med det samme sin ”tidligere mor”, så det er altid gensynets glæde for alle parter.
Den periode vi er i nu, hvor Cara er 18 mdr., indeholder træning af brugsfærdigheder og færdigheder til udstillingsseancer, som vi snuser lidt til. Heldigvis hjælper Dorte stadigvæk med rigtig meget omkring Cara. Vi nyder stor støtte i de erfaringer og den rutine, som Dorte gerne deler ud af. Det er og har været en sublim oplevelse at få hunde fra ”Eden Rose” og vi vil gøre alt for, at Cara får et spændende og godt hundeliv.
